Bliver kaffe for gammel eller skal man overholde holdbarhedsdatoen/’bedst før’ datoen bag på pakken? Det er altid det store spørgsmål man stiller sig selv når man trækker sin gamle stive kaffe ud af skabet som har stået det samme sted i 1 år og blevet støvet.

Men worry no more! Du får svaret hos os!…

Kan kaffe bliver for gammel?

Kaffe bliver ikke nødvendigvis dårlig. Et par uger efter åbning, så begynder smagen at forsvinde og den er ikke længere frisk. Der er en masse faktorer, som er med til at afgøre dette, som f.eks ristningen, hvordan den er pakket og hvor kaffen er opbevaret.

Hvis du har fundet kaffe, der har været opbevaret i skabet i et par måneder, har du sandsynligvis spekuleret; “kan kaffe blive dårligt?”. Ligesom te, bliver kaffe ikke dårlig medmindre det opbevares i fugtige omgivelser. Men det faktum, at kaffen ikke er blevet ødelagt garanterer dog ikke, at den kop kaffe du brygger rent faktisk vil smage godt – og det er en helt anden historie.

Hvor længe kan jeg bruge kaffen, efter at jeg har åbnet emballagen?

Kaffen kan cirka holde sig i 14 dage efter emballagen er brudt, hvis den opbevares mørkt og køligt. Herefter vil den begynde at miste smag og kvalitet. Det skal dog siges at den sagtens kan drikkes, så længe der ikke forekommer mug. Muggen forekommer, hvis kaffen bliver opbevaret steder, hvor den får fugt.

Hvor lang tid kan kaffe holde sig?

Holdbarheden på kaffe afhænger af en række faktorer, såsom holdbarhedsdato, fremstillingsmetode, hvordan kaffen blev opbevaret og hvilken emballage der bruges til kaffe. Lad os tage kaffekapsler til Nespresso maskiner – de har 12 måneders holdbarhed fra produktionsdato.

Så, hvor lang tid kan kaffe holde sig efter sin ‘bedst før’ dato? Ved korrekt opbevaring, kan du se i nedenstående overblik hvor lang tid kaffe umiddelbart kan holde sig efter sin ‘bedst før’ dato … (Husk dog altid lige at vurdere selv inden du slynger en liter kaffe ned).

 

Kaffens udløbsdato

Uåbnet (efter ‘bedst før’ dato) Opbevaret tørt/køligt Fryser
Formalet kaffe 3-5 måneder 1-2 år
Kaffebønner 6-9 måneder 2-3 år
Instant kaffe 2-20 år Ubegrænset
Åbnet Opbevaret tørt/køligt Fryser
Formalet kaffe 3-5 måneder 3-5 måneder
Kaffebønner 6 måneder 2 år
Instant kaffe 2-20 år Ubegrænset

 

Hvordan ved jeg om kaffen er dårlig?

Hvis kaffe opbevares i et fugtigt miljø, vil det absorbere noget af vandet og vil blive dårligt i løbet af få dage. Hvis dette er sket, så vil du sikkert se mug i beholderen, og det eneste at gøre i den situation er at smide kaffen i skraldespanden. Selv de bedste kaffemaskiner har ikke godt af at bruge muggen kaffe.

Se også hvordan man opbevarer kaffe

Hvordan opbevarer man kaffe?

Kategorier: Kaffe Guide

Claus

Claus er en kæmpe kaffekender! Han er en af de mest værdifulde personer vi har på Goodcoffee teamet. Han kender alle hjørner branchen og står for alt hvad kaffeportalen indeholder.

9 Kommentarer

Bo winther · 14/04/2019 kl. 16:08

Jeg har en dåse kaffe hvor der står ostermanns Coffee men jeg har ikke kunne finde noget info om firmaet, på toppen af dåsen står der 37100-5 java roasted ved du hvad det betyder? Jeg håber du kan hjælpe mig så jeg kan finde ud af hvor gammel kaffebønnerne inde i er
Med venlig hilsen Bo winther

    Claus · 16/04/2019 kl. 05:46

    Hej Bo,

    Jeg gætter på har tjekket hele beholderen godt igennem for ‘mindst holdbar til’ uden held.

    Men jeg må nok komme til kortene og sige at jeg ikke udmiddelbart har hørt om det mærke før. Er emballagen på dansk? Jf. dansk lovgivning skal danske fødevare besidde en datomærkning.

Lars · 24/08/2019 kl. 09:30

Hej
Nå man tager kaffepossen, i dette tilfælde formalet, op af fryseren – er det så god idé at hælde kaffen ud af posen i en lufttæt bøtte. Mht. At der vil jo være lidt fugt nå kaffen tøs op? Og er hvor lang tid er holdbarheden så detefter?

    Claus · 16/09/2019 kl. 13:49

    Hej Lars,

    Jeg antager af kaffen du tager ud af fryseren stadigvæk er forsejlet/uåbnet. Når den formalet kaffe er optøet, og du skal til at benytte den, så kan ved samme lejlighed godt påfylde den i en lufttæt beholder.

    Holdbarheden herefter kommer an på hvordan den har været opbevaret inden da, samt hvor længe den har ligget til opbevaring.

Kirstine · 24/07/2020 kl. 18:47

Jeg har netop arvet en Bosch tassimo maskine, med en masse tilhørende kapsler. Desværre ser jeg nu at deres “bedst før” er helt tilbage fra 2019. De er stadigt uåbnede i pakken og har stået tørt. Er de mon stadig drikkelige? Vh Kirstine

Kirstine · 27/07/2020 kl. 19:48

Hej! Hvor længe kan tassimo kapsler holde sig efter holdbarhedsdatoen er overskredet og hvis pakke er uåbnet og det har stået tørt og mørkt?

Johnnie · 03/01/2021 kl. 09:03

Hvis man har hele bønner i kaffeposen i dybfryseren, datoen holder til, kan man så tage lidt ud af posen og mele det og ligge resten tilbage i fryseren? Det man så har mele hvor længe kan det holde?

Lea · 14/11/2021 kl. 13:58

Hvordan skal man opbevare kapslerne, hvis de har været brugt en gang og der stadig er noget i dem?

Jesper · 27/11/2022 kl. 20:57

Fået kaffebønner med til en espresso maskine de har lagt i et køligt mørkt rum siden 2008.. tænker jeg vil prøve og åbne og smage hvis de ser fine ud . Er der noget jeg skal være obs på .

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.