‘“Decaf” eller koffeinfri kaffe som det hedder på godt gammelt dansk, har flere gange været et omdiskuteret emne. Hvorfor drikke koffeinfri kaffe i forhold til almindeligt kaffe? Hvad er foreskellen egentligt på de to?

Er der koffein i koffeinfri kaffe?

EEn almindelig misforståelse er, at der selvfølgelig ikke er koffein i koffeinfri kaffe, men det er sådan set ikke helt rigtigt. En meget stor del af koffeinen bliver fjernet, men der er altså stadigvæk en lille smule tilbage. Den mængde, som er tilbage efter den process, hvorpå koffeinen bliver fjernet, kan variere alt afhængigt af, hvilken kaffebønne der er tale om. Vær dog ganske rolig, det er meget små mængder vi taler om.

Er koffeinfri kaffe farligt?

Koffeinfri kaffe er ikke “farligere” end almindelig kaffe, der indeholder koffein. Dog har koffein flere positive effekter på kroppen, hvis det indtages i moderate mængder.

Koffein øger vores udholdenhed – bl.a. i forhold til sportspræstationer, det giver os en øget opmærksomhed og kan reducere risiko for alzheimers og udvikling af parkinsons sygdommen. Det anbefales dog at man holder sig under 400 mg om dagen. Har man et overdrevet forbrug, kan man opleve bivirkninger i form af; sure opstød, diarre, kvalme, hjertebanken, hovedpine, søvnløshed, rastløshed og muskelrystelse.

Hvorfor så drikke decaf kaffe?

Koffeinfri kaffe kan med rette indtages, hvis man ikke ønsker nogle af de ovenstående virkninger. Det kan f.eks. være at man vil nyde en til flere kopper kaffe om aftenen. Da koffein reducerer opfattelsen af udmattelse, og derfor forsinker søvn, kunne det være en god idé, at de sidste kopper kaffe, inden sengetid, er koffeinfri.

Er man bare en stor kaffedrikker og indtager store mængder i løbet af dagen, kunne det også være en god idé at lave nogle af kopperne koffeinfri, således man ikke overstiger de 400 mg koffein om dagen. Koffeinfri kaffe kan også indtages, hvis man ganske enkelt bare foretrækker det frem for almindelig kaffe. Det er heldigvis helt op til os selv.

Det skal lige siges, at koffeinfri kaffe smager lige så vidunderligt som almindelig kaffe.

Kategorier: Kaffe Guide

Claus

Claus er en kæmpe kaffekender! Han er en af de mest værdifulde personer vi har på Goodcoffee teamet. Han kender alle hjørner branchen og står for alt hvad kaffeportalen indeholder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *