‘“Decaf” eller koffeinfri kaffe som det hedder på godt gammelt dansk, har flere gange været et omdiskuteret emne. Hvorfor drikke koffeinfri kaffe i forhold til almindeligt kaffe? Hvad er foreskellen egentligt på de to?

Er der koffein i koffeinfri kaffe?

En almindelig misforståelse er, at der selvfølgelig ikke er koffein i koffeinfri kaffe, men det er sådan set ikke helt rigtigt. En meget stor del af koffeinen bliver fjernet, men der er altså stadigvæk en lille smule tilbage. Den mængde, som er tilbage efter den process, hvorpå koffeinen bliver fjernet, kan variere alt afhængigt af, hvilken kaffebønne der er tale om. Vær dog ganske rolig, det er meget små mængder vi taler om.

Er koffeinfri kaffe farligt?

Koffeinfri kaffe er ikke “farligere” end almindelig kaffe, der indeholder koffein. Dog har koffein flere positive effekter på kroppen, hvis det indtages i moderate mængder.

Koffein øger vores udholdenhed – bl.a. i forhold til sportspræstationer, det giver os en øget opmærksomhed og kan reducere risiko for alzheimers og udvikling af parkinsons sygdommen. Det anbefales dog at man holder sig under 400 mg om dagen. Har man et overdrevet forbrug, kan man opleve bivirkninger i form af; sure opstød, diarre, kvalme, hjertebanken, hovedpine, søvnløshed, rastløshed og muskelrystelse.

Hvorfor så drikke decaf kaffe?

Koffeinfri kaffe kan med rette indtages, hvis man ikke ønsker nogle af de ovenstående virkninger. Det kan f.eks. være at man vil nyde en til flere kopper kaffe om aftenen. Da koffein reducerer opfattelsen af udmattelse, og derfor forsinker søvn, kunne det være en god idé, at de sidste kopper kaffe, inden sengetid, er koffeinfri.

Er man bare en stor kaffedrikker og indtager store mængder i løbet af dagen, kunne det også være en god idé at lave nogle af kopperne koffeinfri, således man ikke overstiger de 400 mg koffein om dagen. Koffeinfri kaffe kan også indtages, hvis man ganske enkelt bare foretrækker det frem for almindelig kaffe. Det er heldigvis helt op til os selv.

Det skal lige siges, at koffeinfri kaffe smager lige så vidunderligt som almindelig kaffe, det er ikke en dårlig ide at smide lidt koffeinfri kaffe igennem din favorit kaffemaskine i ny og næ.

Leder du efter koffeinfrie kaffekapsler?

Kategorier: Kaffe Guide

Claus

Claus er en kæmpe kaffekender! Han er en af de mest værdifulde personer vi har på Goodcoffee teamet. Han kender alle hjørner branchen og står for alt hvad kaffeportalen indeholder.

8 Kommentarer

Josefine · 10/09/2019 kl. 19:10

Hej Claus,
Kender du nogle cafeer i København (gerne Vesterbro omegn) som har koffeinfri kaffe på menukortet?
Jeg syntes desværre ofte mange cafeer i København ikke har koffeinfri kaffe.
Mvh Josefine

    Claus · 16/09/2019 kl. 13:53

    Hej Josefine,

    Jeg må desværre være dig et svar skyldigt. Har du forsøgt dig hos Original Coffee – de plejer som regel af have det hele.

Matilde · 23/10/2019 kl. 07:09

Hej Josefine
Jeg har drukke decaf i mange mange år, og danske cafeer er desværre rigtig ringe til at have koffeinfri bønner. Claus, jeg må altså korrekse din tekst en smule. Det er ikke korrekt at der ikke er andre skadelige virkninger af koffein. Årsagen til jeg (og mange andre med problemer med mave/tarmsystemet og deraf optagelse af næring/vitaminer/mineraler) der er nødt til det. Det ingen andre ved er nemlig, at indtagelsen af koffein reducerer kroppens optg af vitaminer og mineraler med over 50%!! Så sådan en som mig, der lider af jernmangel (får det simpelthen ind iv (altså en nål i armen og en pose på et stativ) og mangel på andre vitaminer, kan faktisk nu se det på mine blodprøver, og har kunne det i mange år. Dertil har jeg personligt erfaret at jeg skal tisse halvt så meget hvis jeg ik drikker kaffe med koffein, og de svedeture jeg tidligere fik om eftermiddagen, de udebliver også så længe der ik er koffein i kaffen.
Jeg køber selv for det meste bønner fra Peter Larsen, de syntes jeg har den bedste smag, og så kan jeg selv male dem, om jeg vil have stempelkande eller filter. Lór kapslerne til min Nespresso er de bedste jeg har fundet i decaf, når jeg skal lave mig en latte, der har jeg også testet forskellige. Tyske supermarkeder (Lidl og Aldi) har i øvrigt altid flere forskellige koffeinfri produkter, deres instant er ganske ok, men der foretrækker jeg nu også Peter Larsen, og så er den jo også økologisk.
God fornøjelse med jagten på en god kop kaffe uden for eget koffein.
Matilde

    Kirstine von Bülow · 01/09/2020 kl. 07:35

    Tak for dette indlæg. Ville nemlig gerne have info om hvor meget koffein der er i koffeinfri ift. almindelig kaffe.

    @Mathilde: Hvor kan jeg finde mere info om at indtagelsen af koffein hæmmer kroppens optag af vitaminer og mineraler? Vil gerne læse mere om dette.

    Er enig i at der er langt mellem snapsene når det kommer til cafeer som serverer koffeinfri kaffe. Kender heller ikke ti nogen desværre 🙁
    Når det kommer til instant har jeg også været glad for Änglamarks koffeinfri instant, men også for Peter Larsens bønner som skrevet længere oppe.

    Mvh Kirstine

Eigil · 10/03/2020 kl. 09:59

Spørgsmål til Claus. Hvor kan jeg købe koffeinfri rå kaffebønner, og få garanti for at det er den (økologiske) CO2 metode der er benyttet?
Venligst Eigil.

    Claus · 08/04/2020 kl. 08:10

    Hej Eigil,

    Hvad med nogle som disse?: emofabrik.dk/produkter/20-raa-kaffeboenner/302-mexico-oeko-koffeinfri—raagroen-kaffe

Carsten · 29/10/2020 kl. 18:50

Bare til info: Jeg følte, at koffein i alm. kaffe gav hjertekuller !!!. Så jeg gik over til koffeinfri kaffe. Mix en smule (halv håndfuld) alm. kaffebønner med en pose koffeinfri kaffe fra Irma, og du kan drikke al den kaffe du lyster… uden de dårlige symptomer fra alm. kaffe. P.S det er ikke en reklame, men det kan være svært at finde god koffeinfri kaffe..

J · 01/02/2022 kl. 09:53

Koffein skaber syre i kroppen
For at holde syre/basebalancen på plads gør kroppen det, at den henter base fra dens de steder i kroppen, hvor det findes. Feks i knoglerne. Derfor er du i større risiko for knogleskørhed, hvis du drikker koffeinholdige drikke.
Siden her nedtoner de negative effekter af den kaffe-tidsalder vi lever i. Prøv den koffeinfri … for mig betyder den, at min blære fra at være helt ustyrlig nu er helt normal

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.